Glostrup Kommune

Fra pendlerparkering til en kommunal ressource. Sådan hjalp parkeringsdata i realtid Glostrup Kommune med at skabe bedre overblik og forbedre oplevelsen for borgere, der besøger rådhuset.
Introduktion

Parkeringen ved Glostrup Rådhus bruges af borgere, der har ærinder hos kommunen, borgerservice og jobcentret. Men efter ændringer i parkeringsforholdene ved den nærliggende togstation begyndte flere pendlere at benytte rådhusets parkeringsplads.

Det øgede presset på parkeringen og gjorde det vanskeligere for besøgende at finde en ledig plads. Glostrup Kommune havde derfor brug for en løsning, der kunne give bilister information om ledige pladser og samtidig give kommunen bedre viden om, hvordan parkeringspladsen blev brugt.

case

Udfordringen

Antallet af parkeringspladser ved den nærliggende togstation blev reduceret i forbindelse med en ombygning. Det betød, at flere pendlere begyndte at bruge rådhusets parkeringsplads og efterlod bilen der i længere tid.

Når parkeringspladsen var fuld, opdagede bilisterne det først, efter de var kørt ind. For at komme videre til andre parkeringsmuligheder måtte de køre en omvej på omkring en halv kilometer. Det skabte unødig kørsel og gjorde det vanskeligere for borgere med et ærinde på rådhuset at finde parkering.

Luftfoto af parkeringspladsen ved Glostrup Rådhus
Digitalt parkeringsskilt med ledige pladser om natten
løsning

Løsningen

Sensade installerede parkeringssensorer på pladserne ved Glostrup Rådhus, herunder tidsbegrænsede pladser og handicappladser. Sensorerne registrerer løbende, om de enkelte pladser er ledige eller optagede.

Parkeringsdataene vises på digitale skilte ved begge indkørsler. Her kan bilister se antallet af ledige pladser fordelt på forskellige pladstyper, inden de kører ind på parkeringsområdet.

Information før bilisten kører ind

De digitale parkeringsskilte viser separat, hvor mange tidsbegrænsede pladser og handicappladser der er ledige. Bilisterne kan dermed se, om der er en relevant ledig plads, inden de kører ind.

Kommunen har samtidig justeret tidsbegrænsningerne for at begrænse langtidsparkering. Ændringerne kan håndteres via de digitale skilte uden behov for at udskifte den fysiske skiltning.

"Det er en fordel at kunne signalere, om det overhovedet giver mening at køre ind på parkeringspladsen. Vi har en betydelig mangel på parkeringspladser i området, så en mere effektiv styring af søgetrafikken er helt klart en fordel."
Vesthimmerland Municipality coat of arms
Carsten Simonsen
Center for Miljø og Teknologi, Glostrup Kommune

Data viser, hvornår parkeringen bruges

Belægningsdataene viser et tydeligt mønster hen over ugen. Fra mandag til onsdag begynder belægningen at stige omkring kl. 8–9 og ligger højest fra formiddagen til først på eftermiddagen. Herefter falder den igen. Torsdag holder belægningen sig høj længere ud på dagen, mens den fredag falder tidligere.

Mønstret følger i store træk rådhusets åbningstider: mandag til onsdag kl. 9.30–14.00, torsdag kl. 9.30–17.30 og fredag kl. 9.30–13.30. I weekenden er belægningen væsentligt lavere.

Dataene giver dermed kommunen mulighed for at se, hvornår parkeringspladsen er mest belastet, og hvordan brugen varierer fra dag til dag. Det gør det lettere at følge effekten af ændringer i eksempelvis tidsbegrænsninger og vurdere, om der er behov for yderligere justeringer.

Graf over belægning i løbet af dagen ved Glostrup Rådhus

Resultaterne

cases

Se flere cases

Kontakt

Samarbejd med Sensade

Lad os finde den rigtige parkeringsløsning til jeres behov. Fra den første idé til den færdige løsning står vores team klar til at hjælpe med jeres næste projekt.

Derfor skal I vælge os:
Hvad sker der herefter?
1

Vi tager en kort indledende snak

2

Vi gennemgår jeres behov og mål

3

I modtager et forslag tilpasset jeres behov

Book et møde