Baden-Württemberg

571 sensorer på tværs af syv selvforsynende samkørselspladser – så pendlere i Baden-Württemberg kan se, om der er ledige parkeringspladser, inden de tager hjemmefra.
Introduktion

Baden-Württemberg har omkring 100 samkørselspladser, som hver dag bruges af pendlere på tværs af regionen. Men uden aktuelle belægningsdata havde hverken Transportministeriet eller pendlerne mulighed for at se, om der var ledige parkeringspladser ved ankomst.

Der var derfor behov for en løsning, der kunne registrere belægningen under meget forskellige forhold og gøre informationen tilgængelig for pendlerne.

case

Udfordringen

Transportministeriet i Baden-Württemberg ønskede at udstyre samkørselspladser i regionen med belægningsregistrering i realtid og gøre dataene direkte tilgængelige for pendlerne via eksisterende digitale platforme.

Udfordringen var de meget forskellige forhold på lokationerne. Samkørselspladserne ligger langs vejene ved motorvejskryds og frakørsler og har ikke samme ensartede indretning som traditionelle parkeringsanlæg. Underlaget varierer mellem asfalt, grus og græs, parkeringspladserne er ikke altid afmærkede, og på flere lokationer er der ingen fast strømforsyning.

Der var derfor behov for et system, der kunne registrere belægningen på tværs af syv forskellige lokationer og fungere stabilt under skiftende vejrforhold – uden behov for løbende indgriben på stedet.

Samkørselsplads i Baden-Württemberg
Kort over samkørselspladser i Baden-Württemberg i Sensades dashboard
løsning

Løsningen

Sensade installerede 571 trådløse NB-IoT-sensorer på de syv samkørselspladser. Sensorerne fungerer uden fast strømforsyning og kræver hverken fysisk afmærkning af parkeringspladserne eller større ændringer på lokationerne.

Sensorerne registrerer belægningen på både afmærkede og uafmærkede områder og er udviklet til at fungere under forskellige vejrforhold, herunder kraftig regn, sne og tåge samt temperaturer fra -30 °C til +50 °C. De kan samtidig anvendes på forskellige underlag som asfalt, grus og græs.

Dataene sendes til en cloudplatform og videre til MobiData BW, Baden-Württembergs regionale open data-platform, samt appen VerkehrsInfo BW. Her kan pendlerne se den aktuelle tilgængelighed på alle syv lokationer, inden de tager hjemmefra.

Systemet fungerer automatisk døgnet rundt uden behov for kalibrering eller manuel indgriben på stedet. Der anvendes ikke video, og der indsamles ingen persondata.

Effekten

For Transportministeriet giver løsningen et datagrundlag, der ikke fandtes tidligere. Belægningen på de syv lokationer kan nu følges løbende, hvilket giver et bedre grundlag for at forstå brugen af samkørselspladserne og planlægge den fremtidige kapacitet.

For pendlerne betyder løsningen, at de kan se, om der er ledige parkeringspladser, allerede inden de tager hjemmefra. Det gør det lettere at planlægge turen og vurdere mulighederne for samkørsel.

Samtidig understøtter løsningen en bedre udnyttelse af de eksisterende samkørselspladser ved at gøre information om den aktuelle belægning tilgængelig digitalt.

Udviklet til virkelige forhold

Samkørselspladserne i Baden-Württemberg stiller forskellige krav til teknologien. Der er ikke nødvendigvis afmærkede parkeringspladser eller fast strømforsyning, underlaget varierer, og systemet skal fungere året rundt under skiftende vejrforhold.

Sensades løsning er derfor udviklet til at fungere på tværs af de forskellige lokationer uden behov for omfattende infrastruktur eller løbende manuel indgriben.

Projektet viser dermed, hvordan parkeringsdata kan indsamles og gøres tilgængelige – også på lokationer, hvor forholdene ikke ligner et traditionelt parkeringsanlæg.

Resultaterne

cases

Se flere cases

Kontakt

Samarbejd med Sensade

Lad os finde den rigtige parkeringsløsning til jeres behov. Fra den første idé til den færdige løsning står vores team klar til at hjælpe med jeres næste projekt.

Derfor skal I vælge os:
Hvad sker der herefter?
1

Vi tager en kort indledende snak

2

Vi gennemgår jeres behov og mål

3

I modtager et forslag tilpasset jeres behov

Book et møde